Om os

Lange nætter med forstyrrelser påvirker hele ens trivsel. Det er helt normalt, at du i perioder af dit liv oplever flere natlige gøremål – særligt, når du får børn.  

Vi har erfaret, at bemærkelsesværdigt mange familier bruger meget hvidt og blårigt lys om natten i hele det første år af barnets liv. Det påvirker både børn og voksne. Alle dem vil vi gerne hjælpe til at få bedre nætter!

Det blev startskuddet på GLØD. 

Teamet bag GLØD består af Kristina, Anna & Peter. Vi bidrager hver især med vores faglighed. Det følgende afsnit giver dig et indblik i, hvem vi er, og hvorfor vi ved, at GLØD kan hjælpe til en bedre søvn:

Kristina Laut Matzen

Kristina har prøvet mange ting i sit arbejdsliv lige fra 9 år som sygeplejerske på et akut hjerteafsnit, leder af et plejehjem og forsker .

Kristina har nemlig en ph.d. i folkesundheds-videnskab, hvor fokus var ulighed i sundhed. Nu er hun landet godt på benene, som iværksætter og glæder sig til at se GLØD komme ud til gavn for alle, som har brug for lys i natten.

 

Anna Kirstine Winthereik

Anna er læge på 9. år, og er i øjeblikket i  fuld gang med at specialisere sig til at blive praktiserende læge i Aarhus.

Som en del af sit lægearbejde har Anna lavet en ph.d. på Aarhus Universitet, hvor formålet med hendes forskning var at hjælpe en gruppe med behov, som endnu ikke var dækket – helt ligesom hun nu ønsker at hjælpe småbørnsfamilier. Derudover gav forskererfaringen mulighed for at undersøge det videnskabelige belæg for den gavnlige effekt af det røde lys om natten.  

 

Peter Svendsen

Peter er arkitekten bag designet til GLØD. Han er uddannet Cand. Arch fra Arkitektskolen i Aarhus. Han har specialiseret sig inden for industrielt design og bæredygtighed, hvilket særligt kommer til udtryk i lampen.