Lampen

Skandinavisk elegance med høj funktionalitet 

GLØD er skabt i et skandinavisk holdbart design i gode naturlige materialer, der gør, at du vil kunne have lampen stående i børneværelset, i stuen, på badeværelset eller lige dér, hvor du finder den mest nyttig.

For os i GLØD er det vigtigt, at vores produkter er holdbare over tid, at de er æstetisk smukke, men også har en høj grad af funktionalitet. Derfor er vores natlampe udviklet i tæt samarbejde med dem, der har behov for lys i natten til en række forskellige gøremål. 

GLØD er enkel at anvende og sikker. Den er mobil og kan både stå og hænge. GLØD er designet, som en letvægtslampe, der gør at den er nem at bære rundt selv, når du har hænderne fulde. 

GLØD er:

  • 16 cm høj
  • 10 cm i diameter
  • vejer 600 g
  • er fremstillet af birketræ
  • batteridrevet og oplades via USB
  • LED lys

Det røde og det gyldne lys

Med et enkelt drej til højre får du det sunde, røde nattelys. Lampen lyser med varmt, rødt lys med en bølgelængde på ca 647-723 nm.  Lyset kan justeres i lysintensitet alt efter, hvor kraftigt et lys, du ønsker.

Med et drej til venstre får du et gyldent lys der kan bruges i de tidlige morgen timer eller aftentimerne. Det gyldne lys består af meget lidt blåt lys. 

Lampens funktioner

Bæredygtig drift

GLØD er batteridrevet. Den er udstyrret med et blyfrit batteri, der kan oplades via et USB stik. Lampen kan lyse ca. 20 timer på maks styrke på en opladning.  

GLØD som vågelampe

GLØD lyser med strømbesparende LED pærer og kan nemt justeres i lysintensitet. Du kan derfor trygt lade den stå i børneværelset, da den hverken bliver varm eller overophedet. Det gør GLØD egnet til at være vågelampe om natten.

Spotfunktion

GLØD kan bruges som lommelygte. Kipper du natlampen får du et meget direkte spotlys, der fungerer særdeles godt, når du leder efter noget specifikt, f.eks en sut eller et dørtrin. 

Stroppen 

GLØD kan både hænge og bæres rundt i den medfølgende strop. Stroppen gør at lampen nemt kan tages med fra f.eks soveværelset til badeværelset.

GLØD kan samtidig nemt hænges som en lille lanterne på f.eks en seng. På den måde er lampen altid tæt på, der hvor du har brug for et lys i natten.